Projektet

Denkmal -Bodil Begtrup

Ambassadør, FN-delegat Bodil Begtrup (1903–1987) har, som en af de vigtigste hovedkræfter bag FNs Menneskerettighedsdeklaration (1948), sat varige spor i historien efter 2. verdenskrig. Sammen med bl.a. Eleanor Roosevelt fik Bodil Begtrup kvinders rettigheder indskrevet. Det ved kun de færreste.

Det ændrer vi nu.

Projekt Denkmal vil gøre Bodil Begtrups historie levende for en ny generation.

Møde i Demokrati Garagen 6. november 2025

Flere nyheder

Det vil vi

Arven efter Bodil Begtrup

Med dette projekt ønsker vi at løfte Bodil Begtrups intellektuelle arv og praksis – det stille diplomati – ind i vores egen tid ved at undersøge, udbrede og formidle kendskabet til hendes livsværk: Kampen for menneskerettigheder, for ligestilling og for demokrati.

Dette skal ske gennem en række aktiviteter, der vil kaste lys på hendes betydning og inspirere til det fortsatte arbejde for ligestilling, demokrati og menneskerettigheder:

Genoptryk af Bodil Begtrups erindringer ’Kvinde i et Verdenssamfund’ (1986)
Bøger, podcasts, tv-dokumentarer, kronikker og foredrag
Samarbejde med relevante NGOer/IGOer og andre organisationer
Samarbejde mellem Island, Grønland og Danmark
Et monument rejses til ære for Bodil Begtrup i det offentlige rum i København

Lyt med

Podcasts

I podcastserien PORTRÆT kan du høre kulturjournalist Tore Leifers to afsnit om Bodil Begtrups liv og virke. (Du kan finde hele serien, hvor du plejer at høre podcasts).

KVINDE I ET VERDENSSAMFUND – BODIL BEGTRUP 1:2

by Tore Leifer

DEN UREGERLIGE DIPLOMAT – BODIL BEGTRUP 2:2

by Tore Leifer

Hvorfor nu?

Alt kan tvindes sammen til et fælles mål

Danmark har i 2025-2026 sæde i FNs Sikkerhedsråd og varetager i 2025-2027 formandskabet for Arktisk Råd. Det giver anledning til at huske Bodil Begtrups enestående arbejde både for og i FN, hendes imponerende evne til at bygge bro og skabe dialog – nationalt og internationalt – og ikke mindst hendes rolle som menneskerettighedsfortaler i alt, hvad hun foretog sig.

Maleri af Menze forestillende Bodl Begtrup, 1922

Ernst August Mentze:
Bodil Begtrup (f. Andreasen), 1922
OIie på lærred, 128 x 69,5 cm
Frederiksborg • Nationalhistorisk Museum
Foto: Frederiksborg • Nationalhistorisk Museum

Det nordiske

’500 års fællesskab går jo ikke sporløst hen’

(citat fra erindringsbogen)

Bodil Begtrup havde et stærkt, både personligt og professionelt bånd til de nordiske lande, jvf. hendes erindringsbog “Kvinde i et verdenssamfund” (1986). Det er derfor naturligt at invitere Island og Grønland i projektet.

Det er vores ønske, at selve stenen til det planlagte monument skal komme fra Island, hvor Bodil Begtrup ligger begravet (Skálholt Kirken, 1987).

Sagt om Bodil Begtrup

“Som vi alle bevæger os ind i en usikker og vanskelig fremtid, er det virkelig vigtigt at søge inspiration til vores tanker og handlinger i modige og fremsynede personer fra vores fortid.

Bodil Begtrup var en sådan person, hvis engagement og udholdenhed var med til at ændre historiens gang til gavn for menneskeheden.”

Michael Møller, Former United Nations Under-Secretary-General

”Bodil Begtrup spillede en central rolle i udviklingen af internationale menneskerettigheder, kvinders rettigheder og i varetagelsen af danske interesser som ambassadør i forskellige lande. I alle aspekter af hendes internationale virke var hun drevet af en udpræget vedholdenhed. Hun kæmpede indædt for det, hun mente, var det rigtige. Og hun gjorde det i høj grad på sin egen måde, uagtet at hun nogle gange mødte modstand. Hun er et vidnesbyrd om, at det kan betale sig at være vedholdende og stå fast på det, man tror på.”

Kristine Kjærsgaard, lektor i dansk samtidshistorie, Institut for Kultur- og Sprogvidenskab, SDU

“Det er i dag vigtigere end nogensinde tidligere at fastholde det internationale samarbejde om disse formål (FN-Pagtens præambel, red.) lader hånt om.
Den danske diplomat, Bodil Begtrup, spillede en afgørende rolle i forarbejdet til FNs Verdenserklæring om Menneskerettighederne af 1948, der skabte grundlaget for efterfølgende internationale konventioner om menneskerettighederne. Derfor er det netop nu på tide at hædre den danske kvinde, som sikrede, at verdens første internationale menneskerettighedsinstrument også kom til at omfatte kvinder.”

Peter Brückner, Ambassadør Emeritus

Fra et kvinderettighedsperspektiv er Verdenserklæringen et bemærkelsesværdigt progressivt dokument. Dette må tilskrives den effektive lobby for kvinders rettigheder, bestående af repræsentanter fra FNs Kvindekommission og delegerede fra kommunistiske lande. Jeg vil særligt fremhæve Bodil Begtrup, den danske repræsentant og formand for Kvindekommissionen, som den enkeltperson, der var mest afgørende i denne forbindelse.

Professor emeritus og ledende ekspert i FNs historie Johannes Morsink